Heksejagt på Kim Madsen
Hellere overdrive - end være sandfærdig. Heksejagten forsætter på min profil.
Jeg er meget forundret over Jydskevestkystens form for journalistik. Her bliver jeg bla. hængt ud for at bygge uden tilladelse. Dette er usandt!!!
Det kræver ingen tilladelse, men en dispensation. Vi har på kommunens pc undersøgt, om der var klausuler der krævede en dispensation, hvilket der ikke umiddelbart skulle være.
Derfor står jeg nu uforstående overfor at der nu, lige pludselig, er dukket en bebyggelsesregulerende deklaration af 13. januar 1956 op, som ikke fandtes på Esbjerg kommunes offentlige pc for borgerne i kommunen.
Dette er den selvsamme computer som bruges af bygmestre, samt private der søger oplysninger på egen eller andres ejendomme. Denne brugte jeg naturligvis også.
Det er usandt, at jeg har malet huset hvidt - det er blevet vandskuret! Og er dermed ikke malet.
Desuden er det usandt, at det skæmmer området, idet huset ligger inde på en koteletgrund. Jeg har 21 meter op til min garage - modsat det andet hus (som artiklen i Jv d. 17/8 2011 henviser til) Det ligger 5 meter fra fortovet.
Endvidere er det usandt at det kan ses så meget ude fra vejen, som billederne i avisen giver udtryk for. Disse billeder er taget inde på min egen grund - i min egen forhave! Men på dette billede kan man, tilfældigvis, se at nabohuset heller ikke har zink afslutninger på gavlene, ligesom taget heller ikke er udført med skifer, men med henholdsvis teglsten og fladt tag. Men dette skal der jo ikke snakkes videre om åbenbart!
Jeg ser alt dette som en personlig jagt på min profil og ikke en politisk debat.
Vi kan konstatere at der snart er valg. Danskfolkeparti ønsker en valgkamp hvor vi skal debattere politik og ikke lave personlig forfølgelse på andres profil. -Dette er direkte usmageligt !!
Venligst
Kim Madsen, Ringen 6
DF

